Emulatorer i praksis

Alle de klassiske hjemmecomputere fra 1980'erne er vendt tilbage som emulatorer. Det er kærligheden, der driver værket.

De fleste emulatorer er enten shareware eller public domain. De er ikke skrevet med indtjening for øje, men er produktet af programmørens kærlighed til sin gamle yndlingsmaskine. Udsigterne på at tjene penge på et program, som efterligner en komplet forældet maskine, er nok også ret beskedne.

Af samme grund er det ret let at få fat på emulatorer. Har man adgang til Internet, er det nok at sige "emulator" til sin yndlings-søgetjeneste, så kommer der en stribe links til spændende steder. Har man ikke netadgang, er emulatorer også hyppige gæster på shareware-disketter og -cd'er.

 

Amstrad

Det tog tyske Marco Wieth mere end et år at få Amstrads tilladelse til at medlevere kopier af de originale ROM-kredse med CPCemu. Så nu kan man endelig køre sine gamle spil uden at føle sig som forbryder.

 

Commodore 64

Hvem siger, at Commodore 64 er gammeldags. PC64 v.2.12 er en ægte Windows 95-applikation, som tilmed udnytter DirectX-standarden til lyd og grafik. Alt sammen til ære for den gamle "brødkasse". Windows har dog sin pris: Den kører laaangsomt.

C64S er et lidt ældre DOS-program. Men hvad den mangler i hastighed (og kompatibilitet), har den i hastighed.

 

VIC-20

Hvis du er en af de rigtig gamle, er billedet af 22-tegns skærmen fra Commodore VIC-20 et kært minde: 3,5 kilobytes ren nostalgi. I dette tilfælde leveret af DOS-programmet V20, som for resten også kan emulere VIC'er med op til 28 kilobytes hukommelse.

 

ZX Spectrum

WSpecEm er en Windows-applikation. Men indmaden er den ægte engelske vare. Også Sinclairs opfindsomme system, hvor alle BASIC-kommandoer sidder på tastaturet er emuleret. Hvor pokker var det nu, at "RUN" plejede at sidde?

 

Apple Macintosh

Som nok den eneste emulator efterligner Executor en computer, som stadig kan sælges. Og den gør det overbevisende. Man kan finde demo-udgaver på Internet med fuld funktionalitet. Den kan dog ikke skrive på disken.

 

Ophavsret

Det er forbudt at kopiere. Det ved vi alle. Og når det gælder emulatorer, får man problemet i dobbelt grad. Det er jo ikke nok at få pc'en til at efterligne den oprindelige hardware i din ungdoms yndlingscomputer. For at emulatoren kan bruges til noget, skal den også opføre sig ligesom originalen, og det betyder normalt, at man skal have en kopi af de originale ROM-kredse, som giver computeren personlighed og sætter den i stand til at gøre noget som helst.

Selv om computeren for længst er gået til de evige siliciummarker og ingen ved deres fulde fem ville finde på at købe en, er det ikke sikkert, at producenten vil give slip på sin ejendom. Det problem kan tyskeren Marco Wieth, som skrev en af de bedste Amstrad-emulatorer, bekræfte. Der måtte et års høflige anmodninger og masser af breve til Amstrad til, før han til sidst fik lov til at medlevere en kopi af original-rommerne med emulatoren. Indtil da måtte han benytte sig af et trick, som mange andre emulator-programmører har valgt, nemlig at distribuere emulatoren uden ROM'er, men med et program som får computeren til at dumpe en kopi af ROM'en til serielporten, sådan at den kan opfanges af pc'en. Det betyder, at de brugere, som ikke har originalmaskinen stående på loftet længere, er ladt i stikken.

Heldigvis findes der også fornuftige producenter, som indser, at der ikke længere er noget marked for deres forældede computere, og i stedet høster lidt goodwill ved at gøre ROM'erne frit tilgængelige. Amstrad gav sig til sidst. Og hatten af for det.

Problemet med ophavsret gør sig i endnu højere grad gældende, når du har fået emulatoren til at fungere, og skal til at bruge den. Med mindre softwareproducenten er lige så behjertet som Llamasofts Jeff Minter, som har lagt alle firmaets gamle programmer til download på sin hjemmeside, må du enten lede i dine støvede kasser med originaldisketter - eller besøge diskutable fil-steder på Internet.

 

Links

Llamasoft

Denne side er opdateret d. 16-01-2012. ©: John Alex Hvidlykke 14. juli 1997. Artiklen har tidligere været udgivet i "Datatid".