Vannevar Bush, hypertekstens bedstefar. 4
Hypertekst adskiller formmæssigt sig fra en almindelig tekst (uanset om der er tale om formidlende fagtekst, fortællinger eller lyrik) ved at være ikke-lineær i sin ydre form. Lineær tekst er opbygget således, at et udsagn i en senere sekvens af teksten bygger på det, som er skrevet tidligere i teksten og hermed teksten har en fremadgående kontinuitet. Men hyperteksten læses ikke fra begyndelsen til enden. Hypertekst består af selvstændige tekstenheder, som bærer et selvstændigt emne og kan læses i en tilfældig rækkefølge. Hypertekstens tekstelementer er forbundet sammen med såkaldte hyperlinks, som gør det muligt at springe til andre steder i teksten. Netop muligheden for at følge en indskydelse og springe videre, når man ser noget spændende, får hypertekst til at ligne det menneskelige associationsmønster.
Hypertekst som begreb blev defineret i 1965 af Theodor Holm (Ted) Nelson:
"By 'hypertext' I mean nonsequential writing--text that branches and allows choice to the reader, best read at an interactive screen. As popularly conceived, this is a series of text chunks connected by links which offer the reader different pathways." 1
Hypertekst læses på interaktive skærme og dette giver til læseren mere aktive rolle end en almindelig tekst på tryk. Ved at navigere rundt i hyperteksten, skaber læseren sin egen helt unikke læseoplevelse. Heraf følger, at forfatteren ikke kan styre, i hvilken rækkefølge de forkellige elementer af hyperteksten læses, da en tekstenhed kan have mange forskellige indgange og udgange i form af hyperlinks til og fra teksten. Dog er det stadig forfatteren, som bestemmer, hvilke hyperlinks, der skal være i teksten, og hvor de skal føre hen.
Ideen bag hypertekst opstod allerede i 1945, da forskeren Vannevar Bush beskriver et system til "hukommelsesforbedring" 2. Bush forestillede sig et system, kaldet Memex, hvor man kunne søge imellem store mængder af information ved at bladre frit mellem mikrofilmsider eller magnetiske optegnelser i stedet for at søge i alfabetiske registre og bladre i bøger.
"Selection by association, rather than indexing, may yet be mechanized. One cannot hope thus to equal the speed and flexibility with which the mind follows an associative trail, but it should be possible to beat the mind decisively in regard to the permanence and clarity of the items resurrected from storage."3
Vannevar Bush, hypertekstens bedstefar. 4
Bushs tanke om søgesystem, som opererer associativt ligesom det menneskelige tankemønster, var meget før sin tid, da det opstod før udviklingen af computeren, som kunne udføre opgaven. Men Vannevar Bush var inde på noget af det helt rigtige. I dag kan hans artikel fra 1945 og millioner af andre tekster kaldes frem ved at følge få links på WWW.
Memex, som den kunne have set ud.
Tråden blev taget op af Douglas Engelbart, som i 1962 foreslog et udviklingsprogram til forbedring af den menneskelige intelligens og hukommelse med maskiners hjælp 5. Han beskrev en vidensøgningsmaskine, som lignede den som Bush foreslog 17 år tidligere. Dette computersystem skulle kunne lagre og fremkalde informationer efter et system, der skulle være i stand til at følge en række af tankeassociationer - og lagre rækken af spring mellem de forskellige tekststykker.
"One need arose quite commonly as trains of thought would develop on a growing series of note cards. There was no convenient way to link these cards together so that the train of thought could later be recalled by extracting the ordered series of notecards. An associative-trail scheme similar to that outlined by Bush for his Memex could conceivably be implemented with these cards to meet this need and add a valuable new symbol-structuring process to the system. Straightforward engineering development could provide a mechanism that would be able to select a specific card from a relatively large deck by a parallel edge-notch sort on a unique serial number notched into each card, and the search mechanism could be set up automatically by a hole sensing mechanism from internal punches on another card that was placed in the sensing slot. An auxiliary notching mechanism could automatically give succeeding serial-number encoding to new notecards as they are made up. Suppose that one wants to link Card B to Card A, to make a trail from A to B. He puts Card B into a slot so that the edge-notched coding of the card's serial number can automatically be sensed, and slips Card A under a hole-punching head which duplicates the serial-number code of Card B in the coding of the holes punched in a specific zone on Card A." 6
Douglas Engelbart i 1968. Foto: Bootstrap Institute.
Dengang i 60'erne fungerede computere endnu med hulkort og var ikke særlig hurtig i sin ydeevne. Bush og Engelbart havde begge talt om søgning i databaser/indekser med hjælp af hypertekst, men selve ordet "hypertekst" var ikke opfundet endnu. Begrebet "hypertekst" blev først defineret af Theodor Holm Nelson i 1965 7. Senere i sin bog Literary Machines fra 1982 går Nelson til korstog for elektroniske udgivelser og udbredelsen af hypertekst.
Ted Nelson: Opfinder af begrebet "Hypertekst".
En af de første computerbaserede anvendelser af hypertekst, som blev bredt anvendt, var dog ren underholdning, nemlig spillet "Adventure" fra 1976. Dette adventurespil blev inspiration til alle senere adventurespil. I Adventure skulle man som helten i et eventyr løse opgaver ved at bevæge sig omkring i en labyrint af "steder", som var tekstbeskrivelser på en skærm og uden billeder. Fra hver lokation kunne man gå til et eller flere andre steder, hvor man kunne foretage forskellige handliger ved at skrive kommandoord 8.
De personlige computere begyndte at komme på markedet i 80'erne, som var tiden med Commodore 64 og de andre rimelig primitive og ikke særlig brugervenlige maskiner. Men udvikling gik hurtigt fremad.
Det første kommercielt tilgængelige udviklingssystem til hypertekst-dokumenter var HyperCard, som blev lanceret 1987 og var herefter standardudstyr på Macintosh-computere indtil begyndelsen af 90'erne. HyperCard var et program, hvor man kunne krydslinke virtuelle kort til hinanden og de kunne indeholde tekst, grafik, video og lyd. Programmet blev brugt til at organisere information som f.eks. adresser og tegninger. HyperCard indeholdt også det primitive programmeringssprog HyperTalk, som gjorde det muligt for brugeren selv at programmere hypertekst, men det var ikke så udbredt en succes blandt det store publikum som selve HyperCard. HyperCard kan ses som en virkeliggørelse af Bush ide om "vidensnavigationssystem", hvor man kan søge information med hjælp af hypertekst. Men det vigtigte var, at HyperCard vakte interessen for hypertekst, og snart begyndte der at udkomme mere litteratur og forskning om emnet. Derudover var HyperCard en vejåbner til multimedie, hvor tekst og billede blandes sammen med video og lyd 9.
HyperCard - 1987
Både Adventure spillet og Apples HyperCard inspirerede den senere udvikling af Web. I 1989 foreslog Tim Berners-Lee, mens han arbejdede som forsker på det schweiziske atomforskningscenter CERN, at man kunne arkivere og organisere CERN's mangfoldige informationer i et hypertekstsystem. Berners-Lee bruger netop spillet Adventure og Apples HyperCard-program som eksempler på det system, som han ville skabe 10. På den måde kunne det blive lettere at finde frem til dokumenterne, og tilføre ekstra anvendelighed ved at gøre det muligt at krydsreferere mellem dokumenterne.
"The aim would be to allow a place to be found for any information or reference which one felt was important, and a way of finding it afterwards. The result should be sufficiently attractive to use that the information contained would grow past a critical threshold, so that the usefulness the scheme would in turn encourage its increased use" 11.
Det system som blev resultatet af Berners-Lees arbejde, blev presenteret I marts 1993 på konferencen "Online Publishing 93" i Pittsburgh 12. Allerede på det tidspunkt indehold systemet kodningsproget HTML og transferprotokol HTTP. Det blev starten på World Wide Web.
Interessen for Web voksede hurtigt. Ved lanceringen i marts tegnede WWW sig for 0,1 procent af trafikken på Internet (som var begyndt at tage sin form siden 1969 som udvikling af ARPA-net). Allerede i september 1993 udgjorde trafikken på WWW 1 procent af Internettets totale trafik.
I september 1994 formes efter Berners-Lees forslag World Wide Web Consortium (W3C) med base i det amerikanske MIT og det franske INRIA. Senere tilsluttede også det japanske Keio University, hvor "hypertekst manden" Theodor Holm Nelson arbejder i dag, til W3C. W3C er et uafhængigt forum, hvor virksomheder og organsationer med relation til Web diskuterer og enes om de nye standarder for web, som f.eks. integrerede teknologier, retningslinier, software og værktøj.
Ovenstående graf 13 viser stigningen i trafik på verdens første webserver,
info.cern.ch i perioden juni 1991-juni 1994. Trafikken tidobledes hvert år i
perioden 14.
Udviklingen af antallet af web stiger stadig meget hurtigt. I år 2000 nåede det anslåede antal af websider op på halvanden milliard 15 .
Grafen herover 16 viser antallet af websteder i perioden juni 96 til september
2000. Som det ses, er væksten eksponentiel. Bemærk, at der som oftest er flere
enkeltsider samlet i et website.
Væksten i antallet af web-steder hænger naturligvis sammen med væksten af Internet, som distribuerer WWW. Det er dog vigtigt at bemærke, at Internettet indeholder også andre tjenester end web, og at man derfor må man holde de to begreber adskilt. Udover www indeholder Internettet også e-mail og andre tjenester som f.eks. nyhedsgrupper (USENET) og FTP for filtransport. Men idag er begreberne "web" og "Internet" ved at blive mere blandet, da nye browserne understøtter mange forskellige tjenester og ikke kun web.
Internettet begyndte i 1969 i form af ARPA-net, som var et lille amerikansk net for forskere og forsvar. Siden hen voksede nettet på universitetsmiljøer, og i 1973 kom de første internationale forbindelser 17. Og der kom flere og flere lande med. Forskere og entusiaster inden for alle mulige andre fag og interesseområder brugte det nye medie som en måde at samarbejde og udveksle erfaringer på tværs landegrænser ved at skrive e-mails og sende filer. 1984 blev domænenavn systemet introduceret, og i slutningen 80'erne begynte landene at få sine landkoder. Navnet Internet opstod i 1986, og i det samme år dannedes et nyt netværk, NSFNET (National Science Foundation NETwork), som i 1990 overtåg Internettrafiken fra ARPA-net.
Udbredelsen af personlige computere og den informationsteknologiske udvikling I 90'erne banede vejen for udbredelsen Internettet, og webbet blev det medie, som bragte også almindelige mennesker og kommercielle virksomheder til Internettet. Siden slutningen af 90'erne vokser antallet af web-steder, som produceres i alle mulige variationer af vores kultur. Der er selvfølgeligt mange forskere og universiteter på Internettet, faktisk mere end nogensinde før, men det store billede tegnes nu af underholdning, chat, pornografi, private websider, reklame, marketing, handel og information.
I dag er WWW stadig under udvikling og dets betydning i det globale mediebillede vokser kraftigt igennem at Internettet bliver tilgængeligt for endnu flere mennesker. Dog er WWW endnu igang at finde sin plads i mediebilledet. Der kommer hele tiden nye måder at bruge webbet i form af nye tjenester og nye måder at servere informationsformidling, underholdning og kommercielle budskaber på. Det er svært at forudsige, hvilken form Internet kommer til at få i fremtiden. Endnu sværere er at styre dets udvikling, da der er mange forskellige interesser set fra den kommercielle verden, regeringer og private mennesker. For at forsone de forskellige interesser blev ICANN (The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) dannet i 1998 på baggrund af et initiativ fra det amerikanske handels- og industriministerium. I dag skændes man så i ICANN om, hvilke nye topdomæner der skal være til rådighed i fremtiden.
I 1996 var der ca. 50 millioner mennesker, som havde adgang til Internettet, i dag (2002) vurderes antallet være 500 millioner. Men det er endnu kun lidt under 7 % af verdens befolkning, som har adgang til nettet 18. Internettet er mest udbredt i den vestlige verden, USA, Europa og Australia. I Asien er det Japan, som er førende. Sydamerika, Østeuropa, Afrika, Nærøsten og Sydasien er de verdensdele, hvor udviklingen af informationsteknologi hovedsagelig kun er tilgængelige i storbyer og for den lille elite. Den vestlige verdens dominans på Internettet kan også ses i det, at engelsk (som tales og forstås flydende af ca. milliard mennesker) er det altdominerende sprog på Internettet.
1. Theodor Holm Nelson: Literary Machines 93.1., Mindful Press 1993. Den første udgave af Literary Machines blev udgivet i 1981 af forfatteren selv, i 1987 tilføjede han bogen en ny kapitel 0: "Hyperworld", hvor citatet stammer fra s. 0/2
2. Vannevar Bush: "As We May Think", The Atlantic Monthly, July 1945. Vol. 176. No. 1, s. 101-108. (http://www.theatlantic.com/unbound/flashbks/computer/bushf.htm)
3. Ibid., s. 12 af de 17 sider på print fra http://www.theatlantic.com.
4. Billedet er fra http://vannevarbush.motime.com/
5. Douglas Engelbart, "Augmenting human intellect: A conceptual framework", Stanford Research Institute, October 1962. (Raporten kan også kan hentes som PDF-dokument eller bare læses på skærmen på http://www.histech.rwth-aachen.de/www/quellen/engelbart/ahi62index.html) Heri beskriver Douglas Engelbart blandt andet, hvordan man i fremtiden kan bruge en computer til at navigere i store informationsmængder. Han beskriver det filosofiske grundlag for, hvordan maskiner kan udbygge det menneskelige intellekt, men kommer også ind på tekniske anbefalinger af lagermedier og skærmkvalitet. Udover hyperteksten som informationssøgningssystem opfandt Engelbart også musen og lyspennen.
6. Ibid., s. 59.
7. Theodor Holm (Ted) Nelson definerede "Hypertekst" i "A File Structure for the Complex, the Changing, and the Indeterminate" ved 20th National Conference, New York, Association for Computing Machinery, 1965. (http://www.w3.org/History.html)
8. Paul Freiberger og Michael Swaine: "Fire in the Valley - The Making of the Personal Computer", s. 135.
9. Steven Levy: Insanely Great - The Life and Times of Macintosh, The Computer That Changed Everything, s. 244-256.
10. Tim Berners-Lee: "Information Management: A Proposal", CERN, 1989 (http://www.w3.org/History/proposal.html)
12. Ibid., s. 11 af de 12 sider på print fra http://www.w3.org
12. (http://www.w3.org/Talks/OnlinePublishing93/Overview.html)
13. Grafen er fra http://www.w3.org/History.html
14. Tim Berners-Lee: A short history of web development. (http://www.w3.org/People/Berners-Lee/ShortHistory.html)
15. Tom Paulson: "1.5 billion Web pages linked by 19 clicks of separation", Seattle Post-Intelligencer, den 7. Februar 2000. Artiklen refererer en undersøgelse fra University of Notre Dame, som også konkluderer, at afstanden mellem to websider, målt i antallet af links, højst er 19 klik. (http://seattlep-i.nwsource.com/local/click07.shtml)
16. Grafen er fra http://www.isoc.org/zakon/Internet/History/HIT.html
17. Den første forbindelse var til University College of London (England) via NORSAR, Norge. (http://www.zakon.org/robert/internet/timeline)
18. Hannu Pöppönen: "Digitaalinen kuilu erottaa rikkaat ja köyhät", Helsingin Sanomat, den 1. april 2001.