Generalen bag den gratis nørd-revolution

Nogle mennesker er skabt til at være forbilleder for millioner, andre til at skrive gode programmer – og så er der Linus Torvalds, som bare ville skrive sin egen UNIX, fordi han ikke havde råd til at købe en.


Kan du finde nørden på dette billede?
Linus Torvalds skrev som 22-årig sit styresystem, 
hjemme på sit værelse hos mor.

Året er 1991, og den finske datalogistuderende Linus Torvalds sidder i Helsingfors. Han har gennem studierne hørt om styresystemet UNIX, som kan langt mere end DOS, som er altdominerende på pc’en. UNIX koster imidlertid mange penge, om det har studenten Linus ikke.

I stedet for at affinde sig med sin skæbne og bruge DOS begyndte Linus at skrive sin egen UNIX på sin egen nyindkøbte pc. En komplet håbløs opgave, da UNIX bestod af millioner af programlinier og i øvrigt kun kunne køre på kostbare servere.

Linus tog udgangspunkt i MINIX, en anden amatør-udgave af UNIX. MINIX var imidlertid meget begrænset og kunne ikke køre de samme programmer som UNIX. ”Det kan jeg gøre bedre”, tænkte Linus.

Linus lukkede sig inde på sit værelse, hvor han arbejdede i ugevis, og kun viste sig offentrligt, npr han om onsdagen besøgte en nærliggende pub for at drikke et glas Guinness. Snart havde Linus en fungerende kerne, selve hjertet i UNIX. Det var ikke penge eller ønsket om berømmelse, der drev den sky og beskedne Linus. Det var derimod lysten til at løse problemet, knække koden. Lave det store hack. At skabe sin egen UNIX var simpelt hen for ufattelig cool.

Han fortalte i oktober 1991 om sin bedrift i en diskussionsgruppe på internettet, og snart strømmede det ind med nysgerrige spørgsmål. Mange ville gerne prøve Linus’ styresystem, og flere af dem var pro-grammører, som gerne ville hjælpe til med udviklingen.

Inden længe var flokke af programmører involveret i udviklingen af Linus’ styresystem, som i mellemtiden har fået navnet Linux. Navnet skyldtes ikke Linus selv, men Ari Lemmke, som var administrator på den FTP-server, hvor Linus lagde sit styresystem til down-load. Linus havde glemt at give programmet et navn, og fandt så på ”Linux”.

Linux er ikke en mands værk, men tusinders. Programmører verden over deltager i projektet, og stadig flere kommer til. Derfor har Linus Torvalds valgt at gøre Linux tilgængelig for alle under den såkaldte GPL-licens (General Public License), som går ud på, at pro-grammet og programko-den skal stilles frit til rå-dighed, og at alle har lov til at ændre programmet og lave nye udgaver – så længe de stiller resultatet til rådighed under samme betingelser.

Linus Torvalds egen rolle i udviklingen af Linux er som koordinator og, om nødvendigt, oplyst diktator. Koordinatorrollen har han, når Linux-programmørerne foreslår nye funktioner og forbedringer, og alle delene skal passes sammen. Diktatoren be-stemmer, hvilken af to eller flere konkurrerende bud på en løsning, som skal blive en del af den officielle Linux.

Der findes i øvrigt ikke blot én men mange officielle udgaver, eller distributioner, af Linux. Mange firmaer har givet deres bud på, hvilke dele, der skal med ”i pakken”. Red Hat, Suse og Caldera er eksempler på populære distributioner. Alle indeholder, ud over den livsnødvendige kere, stakkevis af drivere, ekstraprogrammer – og så naturligvis indtil flere forskellige GUI’er – det, som sætter grafik og billeder på skærmen i stedet for blot tekst.

Linus Torvalds har aldrig stræbt efter penge eller berømmelse. Alligevel er han i dag en velhavende mand, og han er berømt og elsket over hele verden.

Linux startede som et hobbyprojekt, og fortsatte som et græsrods-styresystem for nørder. Det er det ikke længere. I dag kan man gå ind i en butik og købe en færdigpakket Linux (eller downloade den gratis fra internet), smide cd’en i drevet og i løbet af kort tid have sin Linux oppe og køre, komplet med programmer til alle tænkelige formål. Gratis.

Linux er blevet løsningen for alle de brugere, som ikke har råd til at købe licenser til Windows og de tilhørende kontorprogrammer. Det vil blandt andet sige offentlige kontorer, og det vil sige den tredje verden. For eksempel har Kina udviklet sin egen udgave af Linux, ”Røde stjerne”.

Den sky og generte Linus Torvalds er blevet et idol for millioner af nørder, verden over, som ser den fredsommelige finske nørd med det gratis og fuldkommen åbne styresy-stem som det godgørende modstykke til Bill Gates onde Microsoft-imperium.

Ikke alle ser dog Linus som godheden selv. UNIX-firmaet SCO mener, at Linux indeholder programkode, som de besidder retten til. En påstand, som Linus selv mener er ”forkert” på syv forskellige niveauer. Men retssagen og udsigten til, at alle Linux-brugere måske skal betale licens til SCO, har gjort firmaet til softwarebranchens mest hadede og har ansporet SCO’s direktører til at hyre bodyguards, når de delta-ger i konferencer.

 

Ordliste:

UNIX: Styresystem, som blev opfundet i 1960’erne. I modsætning til andre styresystemer på den tid kunne UNIX multitaske, dvs. udføre flere opgaver på én gang.

Open Source:  (Åben Kildekode): Distributions- og licenssystem for programmer. Kildekoden til programmerne skal udgives sammen med programmerne. Man kan frit ændre og tilføje i programmerne, så længe man stiller den nye kildekode frit til rådighed.

Kerne: Den centrale del af et styresystem, som andre funktioner bygger oven på. Inden Linux (eller UNIX eller Windows) begynder at sætte flot grafik på skærmen, skal kernen startes op. Det er denne del af Linux, som Linus Torvalds oprindelig skabte. Resten er lavet i fællesskab med tusindvis af andre programmører.

GUI: Graphical User Interface eller ”brugerflade”. GUI’en er den grafiske del af et styresystem. Den del, der tegner vinduer og flotte skrifttyper på skærmen. Uden en GUI er er et styrsystem blot simpel hvid skrift på den sorte skærm. Linux leveres almindeligvis med GUI’erne Gnome og KDE.

Biografi:

Linus Benedict Torvalds blev født i Helsingfors i Finland d. 28. december 1969.
1981 Linus prøver for første gang sin morfars nyindkøbte VIC-20-computer.
1988 Linus begynder at studere på Helsinki universitet.
1991 Linus køber sin første pc.
5/10 1991 Linux stilles til rådighed på internettet.
1993 Linus møder den seksdobbelte finlandsmester i karate, Tove Monni. Hun inviterer ham straks ud på en date. I dag har parret tre døtre sammen. 
1996 Linus afslutter sin universitetsuddannelse med en kandidatgrad - efter otte år.
1997 Linus med familie flytter til Santa Clara i Californien for at arbejde for det processorfirmaet Transmeta.
17/6 2003 Linus Torvalds ansættes hos OSDL (OpenSource Development Lab), et uafhængigt, fondsejet selskab til udbredelse af Linux.

Citater:

"Jeg var en nørd. En computerfreak. Jeg samlede ikke mine briller med hæfteplaster, men jeg kunne lige så godt have gjort det. Jeg havde alle de andre kendetegn: God til matematik, god til fysik og uden nogen som helst sociale evner. Og det var før det at være en nørd blev opfattet som moderne" Linus Torvalds

"10 PRINT ”HELLO”20 GOTO 10" Linus Torvalds, 1981

"SCO’s argumenter er så forkerte, at man ikke engang kan diskutere dem rationelt. De tager fejl på syv forskellige niveauer – og selv hvis vi levede i en alternativ virkelighed, hvor SCO havde ret, ville de stadig være galt afmarcheret" Linus Torvalds

 

Links:

The Linux Foundation

Linus Torvalds hjemmeside på Helsingfors Universitet

Linus Torvalds' blog

Denne side er opdateret d. 15-06-2011. ©: John Alex Hvidlykke 2. februar 2004. Artiklen har tidligere været udgivet i "Komputer for alle".