Han gav os vores første computere

Excentrisk, genial og finurlig er ord, som passer på opfinderen Sir Clive Sinclair, der gav os både lommeregneren og den billige hjemmedatamat.


Sir Clive med "erhvervsdatamaten" QL - selvfølgelig i billgt sort plastic!

Sir Clive Marles Sinclair kan uden overdrivelse skrive ”genial opfinder” på sit visitkort. At han er genial, har han papir på, som mangeårig formand for den britiske afdeling af Mensa. Og at han er opfinder, har han bevist gennem flere årtier. Nogle af Sinclairs opfindelser har fået stor betydning for os alle, mens andre er forsvundet i glemsel eller latterliggørelse.

Før 1980 var tanken om at eje sin egen computer noget, som de færreste privatpersoner var tossede nok til at forestille sig. Det kan godt være, at man ovre i USA havde set personlige computere, men for os europæere var en computer en stor, uflyttelig og dyr ting.

Men så dukkede en undselig annonce op i aviserne, som tilbød at man kunne blive ejer af sin egen computer for under 2000 kroner. Nyheden hed ZX80, og den var produceret af en britisk opfinder ved navn Clive Sinclair.

Den var primitiv og havde blot én kilobyte hukommelse i alt, men det var en computer, og man kunne lave sine egne programmer i sproget BASIC og se resultatet på skærmen, som var familiens tv. Når programmerne var færdige, kunne de gemmes på en kassettebåndoptager. På gode dage kunne de endda hentes ind i computeren fra båndet igen.

Det var ikke første gang, Clive Sinclair, eller ”Onkel Clive”, som briterne kærligt kalder deres nationalopfinder, havde lavet tekniske revolutioner. Hans første succes var i 1972, hvor han opfandt lommeregneren.

ZX80 var blot den første af en række billige hobbycomputere fra Sinclair, ZX81 kom året efter og havde en langt bedre BASIC. Og i 1982 kom den udgave, som blev starten på computere for flere millioner mennesker i både Europa og i resten af verden, Sinclair ZX Spectrum, som både have farve og lyd - og kolossale mængder af ram: enten 16 kilobytes eller 48 kilobytes.

Clive Sinclair er opfinder til fingerspidserne, og han besidder især evnen at løse opgaven med færrest mulige dele. Hans ZX81-computer var et mesterstykke i forsimpling: Blot fire chips inde-holdt den. Pillede man låget af konkurrenternes maskiner på det tidspunkt, ville man typisk finde halvtreds chips.

Alt imens genialiteten i design og forsimpling kunne få enhver ingeniør til at falde i svime, krævedes der mere end almindelig god vilje for at kalde det ydre design på Sinclairs apparater elegant. De første af Sinclairs computere var forsynet med fingertouch-tastaturer. Senere fik de gummitaster, som mindede om viskelæder. Og selve computeren var en lille plasticboks, som ville virke billig, hvis man brugte den som emballage for en 100-kroners boremaskine.

Sinclair havde også en tendens til at vælge geniale, billige og dybt upraktiske løsninger på simple problemer. Hvorfor forsyne sin computer med et diskettedrev, bare fordi alle andre gjorde det? Så hellere opfinde et helt nyt system, som ganske vist ikke kunne bruges noget andet sted, men som var billigt at fremstille. Resultatet kaldtes et Microdrive, og det virkede, men man måtte spørge sig selv ”hvorfor?!”. Drevene endte med at komme på markedet et helt år senere end lovet. Sinclair lavede også sin egen printer, som skrev på smalt, varmefølsomt papir. Det var, småt, grimt, og udskriften forsvandt med tiden, men det virkede, og det var billigt.

Hvorfor gøre som alle andre? Sinclair opfandt sit eget alternativ til diskrettedrevet,
baseret på bånd, og en printer, der skrev på smalt, metalbelagt papir.

I 1985 prøvede Sinclair kræfter med noget, som var radikalt anderledes end computerverdenen: Et transportmiddel, som nærmest må kaldes en el-scooter. Som alt andet fra Sinclair var den fremstillet i plastic, og virkede hverken imponerende eller solid. Og den var i bedste fald adskillige år forud for sin tid. I dag kunne den måske være blevet kaldt miljørigtig, da den var både forureningsfri og billig i drift. Men i 1985 var den et misfoster. Selv ikke den lave pris på 400 pund (ca. 5000 kr.) kunne frelse fadæsen. Kun 17.000 styk blev solgt.

Det fejlslagne eventyr kostede firmaet syv millioner pund, og var årsag til, at Sir Clive måtte sælge sin computerfabrik til konkurrenten Amstrad.

Sinclairs sidste computer, Z88, kom i 1988 og bar end ikke hans eget navn. Også den endte hos Amstrad senere.

Sir Clive har, på trods af underskudsgivende projekter, hverken mistet modet eller fantasien. Han har de senere år især kastet sin kærlighed og intelligens på transportmidler. Det er der blandt kommet en vandscooter, en sammenklappelig elektrisk cykel og en påhængsmotor til kørestole ud af.

 

Ordliste:

Mensa: Verdensomspændende klub for meget intelligente mennesker. Ad-gangskravet er en IQ på mindst 130. Det har to procent af befolkningen.

Microdrive: Sinclairs alternativ til diskettedrev. Drevet er en lille kasettebåndoptager med specielle miniaturekassetter, hvor et endeløst bånd bruges til at lagre data og programmer. Drevet blevet lovet sammen med ZX Spectrum-computeren, men der gik et år, før fabrikken kunne levere.

BASIC: (Beginners All-purpose Symbolic Instruc-tion Code) – et simplet programmeringssprog. Udvalget af færdige programmer var beskedent i 1980’erne. Når hjemmecomputeren skulle bruges til noget, måtte man først sætte sig til tasterne og lave et program, der kunne udfø-re opgaven.

Browser: Et program, der bruges til at finde og vise websider. Mest udbredt er Microsofts ”Internet Explorer”.

 

Biografi:

Født 30. juli 1940 i Richmond, Surrey, England. Både hans far og farfar var ingeniører.
1957 Uddannet på St. George’s College i Weybridge.
1958 Redaktør på elektronikbogforlaget Babani Books.
1972 Verdens første regnemaskine i lommestørrelse.1979: Sinclair ZX80-computeren til under 2000 kr.
1980-1997 Formand for den britiske afdeling af de superintelligentes klub,Mensa.
1981 Sinclair ZX80-computeren.1982: Sinclair ZX Spectrum
1983 Clive Sinclair slås til ridder af den engelske dronning.
1984 Sinclair QL - en teknisk banebrydende (32-bit) computer til erhvervslivet, men alt for ustabil.
1985 Sinclairs største fiasko til dato: En batteridrevet plastic-scooter.
7. april. 1986 Sinclair Computers sælges til Amstrad for 5 mio. pund.
1988 Cambridge Z88. En minimalistisk bærbar computer på blot ét kg.
Sir Clive driver i dag firmaet Sinclair Research fra sin toetagers penthouse-lejlighed i London

.

Citater:

"Ideen var, lige fra begyndelsen, at hvis vi havde en computer, som var tilstrækkelig billig, og som kunne sælges direkte til folk, ville de ønske at have en derhjemme, så de kunne lære den at kende – og det holdt stik i ekstremt høj grad." Clive Sinclair

"Der er ikke brug for 16 bit til spil. Når du kigger på spilmarkedet, finder du de samme titler til bade 8-bit-computere og 16-bit-computere." Clive Sinclair

 

Links:

Planet Sinclair

Sinclair Research

Denne side er opdateret d. 15-06-2011. ©: John Alex Hvidlykke 14. januar 2004. Artiklen har tidligere været udgivet i "Komputer for alle".