Computerspillenes historie - del 2

De første store stjerner i computerspillenes verden

 

Spacewar

Verdens første computerspil, "Spacewar" blev skabt i 1962. I al sin enkelhed bestod spillet af to rumskibe i kredsløb om en stjerne. For at vinde skulle den ene spiller skyde modstanderens rumskib ned med en rum-torpedo. "Spacewar" blev aldrig solgt i nogen forretning. De få brugere der var, udvekslede frit kopier af den hulstrimmel, som indeholdt programkoden. Og man skulle enten være stenrig eller studerende på et større universitet for at overhovedet at få adgang til at spille spillet.

Skaberen af "Spacewar" Steve "Slug" Russell var netop studerende på Massachusetts Institute of Technology (MIT). Her arbejdede en lille klike af computerinteresserede studerende nærmest i døgndrift for at udforske de forunderlige maskiner og udnytte dem til det yderste.

Dengang var computere langtfra hvermands eje. Faktisk var det kun de mere velhavende universiteter, som havde råd til dem. Den PDP-1 computer, som "Spacewar" blev lavet på, kostede, oversat til danske penge, omkring 850.000 kroner. Det kunne man med lethed købe fem-seks pæne forstadsvillaer for! Til gengæld var PDP-1 forsynet med noget helt nyt: En skærm eller monitor, hvor man for første gang i verdenshistorien kunne se sit program. "Spacewar" blev et af de første programmer som udnyttede denne mulighed.

Som det var sædvane dengang, håndhævede Steve Russell aldrig sin ejendomsret over "Spacewar", men opfordrede tvært imod andre til at kopiere spillet og lave egne forbedringer. Tusinder af spil i dag kan i større eller mindre grad hævdes at være efterkommere af "Spacewar".

 

Pong

En af de unge computerinteresserede, som lod sig inspirere af "Spacewar", var Nolan Bushnell. I 1969 lavede han en udgave af spillet, som kunne spilles på mindre - og billigere udstyr. Spillet blev dog aldrig nogen succes. Han siger selv om årsagen:

"Du var nødt til at læse instruktionerne for at kunne finde ud af spillet. Det ønskede folk ikke. Vi måtte lave et spil, som var så simpelt, at enhver kunne finde ud af det uden af læse manualen."

Bushnells næste spil, "Pong", var sådan et spil. Det blev både det første kommercielt tilgængelige computerspil og den første succes i branchen. Da Nolan Bushnell så, hvilken kæmpesucces spillet blev, stiftede han i 1972 Atari.

Der er næppe nogen, som kunne finde på at lade sig fængsle af "Pong" i dag. Dertil er det for simpelt. Men en anden af Ataris succeser lever til gengæld i bedste velgående, nemlig "Breakout". Spillet blev designet for Atari af to unge elektronikinteresserede teenagere, Steve Jobs og Steve Wozniak. Makkerparret skulle senere blive kendt som stiftere af Apple. De to Steve'r designede "Breakout" på fire dage og fik 700 dollars af Atari for ulejligheden.

 

Pac-Man

Ligesom det var tilfældet med biler (og computere), blev opfindelsen først gjort i USA og siden kopieret i Japan - i en kvalitet, som overgik originalen. Japanerne kan simpelt hen det der med spilemaskiner: Namco, Taito, Konami og SEGA er navne, som sikkert er mere kendte blandt den nye generation af computerspillere end Bally og Midway.

Det japanske verdensherredømme blev befæstet i 1980, da Namco sendte "Pac-Man" på markedet. Alle var vilde med den lille "ost", som løb rundt i en labyrint og spiste prikker, forfulgt af fire nuttede spøgelser.

 

Tetris

En af de største og mest overraskende succeser i computerspillenes historie kom fra Sovjetunionen i 1987. Inden længe sad den halve verden og drejede på faldende klodser på en skærm. Den anden halvdel så undrede til og protesterede over at finde deres computere optaget. For en gangs skyld var det nemlig først og fremmest kvinderne, som kastede sig over "Tetris". Spillet er enhver pædagogs drøm. Det er nemlig totalt uagressivt.

 

Civilization

"Civilization" fra Micro Prose skiller sig ud fra de øvrige spil i denne artikel ved at det ikke en simpelt. Det tager mange timer at lære spillet bare nogenlunde at kende. "Civilization" har dog det til fælles med de andre klassikere, at det drejer sig om spillet, ikke udseendet. Grafikken er i 16 farver og lyden er næmest ikke-eksisterende. Faktisk var lyd og grafik under dagens standard allerede da spillet udkom i 1991. Men "Civilization" kan være på to disketter og kan køre på en hvilken som helst PC. Seks år og næsten en million eksemplarer efter (1997) sælger den originale "Civilization" stadig. Også selv om der er kommet flere opdateringer med forbedret lyd og grafik.


Selv da spillet var nyt, var grafikken i Civilization gammeldags.

 

Wolfenstein 3-D

I 1992 begyndte computerspillerne at se verden på en helt ny måde. Alle spil indtil da havde været mere eller mindre flade. Det ændrede sig ugenkaldeligt, da "Wolfenstein 3-D" blev sendt på markedet. Spillets verden blev set gennem hovedpersonens øjne, hen over pistolløbet. Resultatet var så overbevisende, at mange fik søsyge af at spille. "Wolfenstein 3-D" var også epokegørende på andre punkter. Spillet satte ny rekord i politisk ukorrekthed. Ikke blot var fjenderne fæle nazister ("don't mention the war!"). I stedet for at forsvinde diskret som i andre spil blev ligene liggende på banen.

"Wolfenstein 3-D" blev distribueret som shareware. Første episode af spillet kunne frit kopieres. Først når den var spillet igennem og man var "hooked", skulle tegnebogen op af lommen.

Kun de mest nostalgiske vil finde på at køre "Wolfenstein 3-D" i dag. Men spillet har skabt en særdeles levedygtig genre. "DOOM", "Quake" og "Duke Nukem 3D" er alle direkte efterkommere af "Wolfenstein 3-D".

 

Denne side er opdateret d. 15-06-2011. ©: John Alex Hvidlykke 19. maj 1997. Artiklen har tidligere været udgivet i "Komputer for alle".