Postvæsenets digitale fjende nummer et

90 procent af os indrømmer, at vi især bruger nettet til e-mails. Men det hele startede ved et tilfælde, en dag i slutningen af 1971, hvor Raymond Tomlinson sendte verdens første e-mail.


Raymond Tomlinson er en beskeden mand, men verden har ikke været helt den samme, siden han i 1971 opfandt e-mailen - og gjorde @-tegnet til et symbol for hele den digitale generation.

Raymond Tomlinson opfandt ikke internettet. Men det kunne han lige så godt have gjort, for han gjorde verdens mest populære internetaktivitet mulig: At sende e-mails. Ingen anden brug af nettet har vundet så stor popularitet som den simple elektroniske post, for mens de mest teknisk orienterede boltrer sig med online-spil eller netvideo, pludrer deres kærester, forældre og endda bedstemødre lystigt løs i elektroniske postmeddelelser. Det er nemt, logisk - og totalt uundværligt. Og det har været muligt siden 1971, hvor en elektronisk besked første gang blev sendt af sted mellem to computere.

E-mail var ikke resultatet af et målrettet arbejde, men blot en biting, som dukkede op, fordi en ung ingeniør havde lidt tid til overs og derfor udvidede det beskedprogram, han lige havde lavet, til også at kunne sende beskeder til andre computere. Internettet, som dengang hed Arpanet, bestod endnu blot af 15 computere - på verdensplan. Og alle befandt sig på amerikanske universiteter, der udførte militært finansieret forskning.

Raymond Tomlinson fandt på at kombinere sit beskedprogram med den protokol (regelsæt for kommunikation), der gjorde de muligt at overføre filer til andre computere i netværket. På den måde kunne en besked sendes mellem computerne på samme måde som filer. Systemet med ind- og udgående mailservere (og protokollerne SMTP og POP3), som vi bruger i dag, er en langt senere opfindelse. De blev først indført i 1982, hvor man fandt, at systemet med at sende mails med FTP var en lappeløsning.

Tomlinsons største opfindelse er måske ikke e-mailen som sådan. Hvis han havde valgt at blive landmand i stedet for ingeniør, ville en anden uden tvivl have fundet på at sende beskeder mellem computere. Men det, at Tomlinson valgte at bruge @-tegnet i mail-adresser var et originalt påfund. Tegnet var i forvejen på tastaturet på de skærmterminaler, der blev brugt på nettet, men det blev ikke udnyttet. I hvert fald ikke på alle maskiner. Derfor var det nærliggende at bruge tegnet, som i forvejen blev udtalt som "at" ("på") til at signalere, at en e-mail er beregnet for en bestemt bruger på denne eller hin computer.

Snabel-a'et, som vi kalder tegnet, slog an og er om noget blevet symbolet på hele internettet. Men det voldte en del ballade i begyndelsen. Det viste sig nemlig, at samme tegn på nogle af skærmterminalerne blev brugt til at slette en linie, hvilket gjorde det meget svært at sende e-mails uden at slette det, som lige var skrevet. Problemet blev løst, men først efter måneders diskussion mellem brugerne på de 15 computere, der udgjorde internettet.

Selv den nyttigste opfindelse kan desværre bruges i det ondes tjeneste, og den uskyldige e-mail er blevet den største risiko for computere på internet. Ikke blot er e-mail en så stor tidsrøver, at virksomhederne må lægge bånd på medarbejdernes e-mail-forbrug. Når du har en e-mail-adresse må du også regne med at blive generet dagligt af suspekte eller direkte anstødelige tilbud i form af spam-mails. E-mailen er også smittekilde for skadelige virus, som "I love You", "Melissa", "Klez", "Sobig", "Blaster", "Bugbear" og mange flere. I 2003 indeholdt hver syvende af alle e-mails virus. E-mail har fået konkurrence fra beskedservicer som Windows Messenger og fra mobiltelefonens SMS'er. Alligevel er der intet, der tyder på, at den skulle gå af mode. Tvært imod vokser antallet af mails hele tiden. Analyse-bureauet IDC opgjorde i starten af 2004 antallet af sendte e-mails på verdensplan til 31 milliarder. Om dagen. Og de forudser, at antallet vil vokse til 60 milliarder daglige mails i år 2006.

Og Raymond Tomlinson? Han passer blot sit arbejde på samme virksomhed, som han har gjort siden 1963 - upåvirket af den revolution, som han lavede med et lyst indfald i 1971.

Ordliste:

@: Snabel-a kalder vi på dansk tegnet, som skiller modtagerens brugernavn fra navnet på den compu-ter, der skal modtage posten. På engelsk udta-les tegnet "at" ("på") - fordi modtageren arbejder på den pågældende com-puter. @-tegnet er i øv-rigt ikke opfundet til lej-ligheden, men har eksi-steret siden 1500-tallet.

E-mail: "Electronic Mail". Der findes også en direkte, dansk oversættelse, nemlig elektronisk post eller e-post. Men de fleste kalder fænomenet ved det engelske navn.

Arpanet: Internettets forløber, udviklet af ARPA (Advanced Recearch Projects Agency) til brug for universiteternes arbejde for militæret.

Spam: Uønsket, oftest suspekt, reklame-e-mail, sendt til tusinder eller millioner af mennesker på én gang. Spam anslås at udgøre halvdelen af de mails, der sendes i dag.

Orm: Virus-type, som spredes via e-mail. Ormen overtager styringen med offerets e-mail-program og sender kopier af sig selv til modtagerne i adressebogen. Alle de mest udbredte virus har været af orme-typen.

Biografi:

Raymond Tomlinson blev født i 1941.
Han blev uddannet som ingeniør på Rensselaer Polytechnic Institute i 1963. Fik arbejde på kon-sulentvirksomheden Bolt, Beranek & Newman i Massachusetts, som arbejdede på internettets forgænger, Arpanet. 
I november eller december 1971 blev den første e-mail sendt.
Raymond Tomlinson arbejder stadig for den samme arbejdsgiver, og han bruger e-mail hver dag. Uden at han af den grund er blevet hverken rig eller berømt på sin opfindelse.

Citater 

"Vi havde ikke fået besked på at udvikle e-mail. Vi arbejdede blot med forskellige mulige anvendelser af netværket." Raymon Tomlinson

"E-mail forekom bare at være en smart ide. Mine kolleger foreslog dog i staren, at jeg skjulte opfindelsen for chefen"." Raymond Tomlinson

 

Links
Ray Tomlinsons hjemmeside

Rensselaer Polytechnic Institute Hall Of Fame

Denne side er opdateret d. 15-06-2011. ©: 01-04-2004 John Alex Hvidlykke. Artiklen har tidligere været udgivet i Komputer for alle nr. 10-2004.