Usenet er en uudtømmelig kilde til information. God information,
forkert information. Relevant eller irelevant. Det hele er der!
Usenet er en uudtømmelig kilde til information. God information,
forkert
information. Relevant eller irelevant. Det hele er der!
Nyhedsnettet Usenet er en uvurderlig kilde til information. Men mange orker ikke at begynde. Der er simpelt hen for mange informationer – og alt for mange ligegyldige indlæg. En af løsningerne er at springe lige ind til kerne med en Usenet-søgetjeneste. Du kan også gøre noget for at lukke junk-mails ude.
Det er tidskrævende at følge med i debatten på Usenet. Selv om du nøjes med at udvælge de nyhedsgrupper, som er helt centrale for dit interesseområde, ender du uvilkårligt med at sidde med 10-20 grupper og måske to-tre hundrede indlæg i døgnet. Og der kan være langt mellem snapsene. De "rigtige" Usenet-fanatikere vil sige, at sådan må det simpelt hen være. Og de vil også mene, at det er nødvendigt at deltage aktivt i debatten og svare på snesevis af indlæg fra de nye brugere, som søger svar på de spørgsmål, du selv har stillet tidligere. Og du er nødt til at tjekke nettet hver dag, for indlæggene bliver lynhurtigt forældede og fjernes fra serveren.
Trods alle dine anstrengelser risikerer du dog alligevel at gå glip af netop den information, du er på jagt efter. Det kan jo være, at indlægget bliver postet i en helt anden nyhedsgruppe, som ikke fandt nåde for din strenge udvælgelse.
Hvis du ikke orker at bruge flere timer om dagen på at følge med
i diskussionerne på Usenet, kan du "snyde" ved at søge de
interessante emner på DejaNews.
For de brugere, som ikke har tid og råd til at bruge et par timer hver dag med at være on-line, mens de skanner indlæggene, findes der heldigvis alternativer: Nyheds-søgetjenester.
Søgetjenesten DejaNews (http://www.dejanews.com) registrerer samtlige indlæg på Usenet og lader dig søge frit i teksten i dem. Og tjenesten er tilgængelig fra World Wide Web. Hvis du for eksempel leder efter information om det nyeste skærmkort fra Diamond, kan du blot indtaste åbne DejaNews hjemmeside og indtaste kortets modelnavn i søgefeltet. Efter få sekunder får du en oversigt over samtlige indlæg på Usenet indenfor de seneste 18 måneder, hvor navnet indgår i ordlyden.
DejaNews kan også opbygge en "profil" over en persons
indlæg på Usenet. Det er værd at huske, når man poster i
kontroversielle nyhedsgrupper. Personen her er dog nok klar
over risikoen. Lewis de Payne er tidligere kammerat med
verdens mest berygtede hacker, Kevin Mitnick.
En tjeneste som DejaNews er en pragtfuld service. Men medaljen har en bagside. For når du kan se alt, hvad alle andre har skrevet, kan alle andre jo også se dine skriverier. Det betyder for eksempel, at din kommende arbejdsgiver kan se langt mere om dig, når du søger arbejde, end hvad der fremgår af ansøgningen. Det er nemlig let at få DejaNews til at opbygge en "profil" over en hyppige diskussionsdeltagere på Usenet. Tænk over det, inden du poster dit indlæg i alt.binaries.sex.goat!
Du kan holde de værste indlæg fra livet ved at opbygge en
kill-file over emner og personer, du ikke vil se. Her sker det
i Netscape Collabra.
Ligesom ingen forsamling er fuldent uden en højtråbende fulderik på forreste række, er der også støj og uorden i geledderne på Usenet. Alle nyhedsgrupper er plaget af irrelevante indlæg fra spammere, altså folk, som sender uønsket information til tusinder af modtagere med det formål at sælge varer – eller bare lave rav i gaden. Det handler typisk om, hvordan du kan blive millionær på en uge ved at sende 39$ til den-og-den adresse – med forsikring om, at det skam er legalt og folk bare aldrig tør tage en chance.
Den eneste middel mod den slags personer er at ignorere dem. De mere avancerede nyhedslæser-programmer kan oprette en såkaldt kill-file. Her kan du definere, at du ikke ønsker at se indlæg, som indeholder bestemte vendinger (f.eks. "make money fast") eller som kommer fra bestemte afsendere. Junk-meddelelserne bliver ved med at eksistere i nyhedsgrupperne og spilde dyr båndbredde på Internet, men du slipper i det mindste for at se på dem.
Selv om du laver en nok så omfattende kill-file slipper du dog ikke for de mest ihærdige spammere. I hvert fald ikke hvis du selv skriver indlæg på Usenet. Smarte forretningsfolk har nemlig fået den ide at sætte et program til at gennemlæse indlæggene på Usenet for at finde e-mail adresser. Adresserne bruges af spammere. Den eneste sikre måde at undgå den slags uønskede bivirkninger er at opgive falsk e-mail adresse. Det betyder desværre også, at de andre brugere på Usenet ikke har en chance for at skrive til dig. Heldigvis er mennesker normalt klogere end maskiner. Du kan for eksempel sætte et "X" foran e-mail adressen i afsenderfeltet og forklare situationen længere nede i brevet.
DejaNews er i dag en del af søgetjenesten Google, der har sat sig som mål
at gøre hovedparten af al information i verden søgbar.
groups.google.com
Som det meste andet på Internet er Usenet udviklet på frivillig basis i universitetsmiljøet. Tom Truscott og Jim Ellis, som begge studerede på Duke University i North Carolina, fik i 1979 den ide at bruge en teknik, kaldet UUCP (Unix-to-Unix CoPy) til at distribuere informationer mellem brugere i Unix-miljøet (de fleste computere på det oprindelige Internet var og er den dag i dag Unix-baserede). Sammen med Steve Bellovin og Steve Daniel skrev de et kommunikationsprogram, som satte computerne på forskellige universiteter til at rundsende meddelelser – og dermed starten på Usenet.
Det oprindelige program var kun beregnet til at håndtere få daglige indlæg i hver nyhedsgruppe, og ideen med Usenet viste sig at være bedre end programmet. Det rådede to andre studerende, Mark Horton og Matt Glickman, bod på i 1981, hvor de skrev en forbedret udgave, som kunne håndtere større mængder af post og havde en række andre faciliteter.
I dag skal tæller antallet af brugere flere millioner, og de få beskeder, som det oprindelige program kunne klare, er vokset til mellem 20.000 og 30.000 emnegrupper, som distribueres til servere verden over.
Lige som resten af Internet er Usenet decentralt opbygget. Der er ingen central server, hvor alle meddelelser samles. I stedet breder de enkelt indlæg sig som ringe i vandet:
Din Internet-udbyder får sine Usenet-grupper gennem et flere såkaldte "feeds", som er aftaler med andre udbydere med Usenet. Alle meddelelser kopieres en eller flere gange dagligt gennem feed'et til din udbyder, som så til gengæld kopierer indlæggene tilbage til leverandøren. Hvis din Internet-udbyder har et godt udvalg af nyhedsgrupper, er han måske selv leverandør af et newsfeed til en eller flere mindre udbydere. Det gælder for eksempel Uni-2 (det tidligere Uni-C), som leverer newsfeeds til omkring en halv snes danske Internet-udbydere.
Denne distributionsform betyder, at alle meddelelser i princippet når frem til alle Usenet-servere, men også, at nogle meddelelser kommer frem længe før andre. Hvis du besvarer et indlæg fra en bruger, som er tilnyttet din egen Internet-udbyder, når svaret naturligvis frem øjeblikkeligt. Til gengæld kan der lang tid, inden jeres indlæg dukker op hos den ekspert på New Zealand, som kender svaret på jeres spørgsmål. Hvis du er kunde hos en lille udbyder med et enkelt newsfeed og lav båndbredde, kan der gå flere dage, inden meddelelserne når ud i de fjerneste afkroge af verden. Måske sker det endda aldrig. Der kan nemlig ske det, at en af udbyderne i kæden vurderer, at den nyhedsgruppe, du har postet i, ikke er interessant for vedkommendes egne brugere. Og da newsfeedet fra den ene udbyder til den anden er en spejling af de nyhedsgrupper, der findes hos afsenderen, vil dit indlæg være tabt for alle de Usenet-brugere, som befinder sig længere nede i "fødekæden". Hvis du vil være absolut sikker på at få så mange informationer som muligt – og på at andre kan se dine indlæg – er det derfor en god ide at spørge din Internet-udbyder om ikke blot hvor mange nyhedsgrupper, han tilbyder, men også hvor mange nyhedsleverandører (feeds), han har.