Smarte telefoner på vej

Denne gang er det omsider sandt. Smartphones kommer.

Smartphones er fremtiden. Jovist, det har de været i evigheder. Men denne gang passer det: Faktisk overgår salget af computere i mobiltelefonforklædning nu de gammeldags "halvdumme" mobiler. Tallene kommer fra TDC, som ser en stor fremtid for smartphones. Og de er ligeglade med, at der ikke umiddelbart er den store fortjeneste at hente på at skyde nye smartphones af for 99 kroner stykket.

TDC's mobilchef Christoph Nørgaard siger til Berlingske Tidnede, at det nu alene handler om at blive de førende på markedet. Og om at gøre os over 40 år trygge ved teknikken.

Men mon ikke TDC tjener ind på gyngerne, hvad de i første omgang har spenderet på karussellen? De smarte telefoner skal jo have adgang til nettet, hvor suger megabytes til sig lystigt tempo. Faktisk vokser dataforbruget på det danske mobilnet med 10 procent. Ugentligt!

©:  John Alex Hvidlykke 13.04.2010
Denne side er opdateret d. 22-06-11. Kopiering forbudt. Citat med tydelig kildeangivelse tilladt. Links er velkomne.